VELKOMMEN TIL HORSEMOSEN
New Forest- og Shetlandsponyer, frilandsgrise og får

1967 - 2017

 

 

 

 

 

Oktober 2006

Horsemosens Obelix har været i træning hos Boy Lauritsen som også viste ham til materialprøven for lange liner. Prøven blev flot bestået med karaktererne 8 8

25. juli 2006

Oles far dør næsten 94 år gammel.

Trafikinspektørerne Degener og Wienecke til Kong Frederik d. IX bisættelse 24. januar 1972

Oktober 2005

Salsa er solgt til Sine Bay fra Struer

Vi har allerede modtaget flere breve og billeder fra Sine og Salsa, og det se ud til at Salsa har det rigtig godt.

 

13. august 2005

Dyrskuet i Aulum er vanen tro noget vi skal deltage i, hvis  vi altså har noget at tage med. Da der i år ikke var nogle af ponyerne der var klar og Ole ikke var hjemme til at køre traileren, bestemte vi os for at tage et får med. Det blev shropshiren Signe, et 1 års flot eksemplar af racen. Signe syntes dog ikke at det var særlig sjovt at skulle vises frem, men med Jyttes overtagelsesevner og et fast tag i træktovet, blev det til flotte 23 points.

 

 

30. juli 2005

Glenwood Michelle var til plageskue i Ålborg, og blev bedste 2 års hoppe.

 

2-3. juli 2005

Hoppekåring på Agroskolen i Hammerum. Sigrid havde taget sin tre års  hoppe med, Horsemosens April, hun blev kåret i II.kl.A. 

Derudover havde vi Skoglys Magdalena med, fra Else Hasvold i Norge, hun blev ligeledes kåret i II.kl.A.

        

                              Horsemosens April e. Ll. Møllegård Nero         Skoglys Magdalena e. Horsemosens Zig Zag

 

11.juni 2005

I dag var vi så i Thisted. Sigrid havde Horsemosens Manna med føllet Glenwood Marilyn med. Det gik rigtig godt. 24 points og ærespræmie. samt skuets hest nr. 3. det var en dejlig dag med godt vejr, det meste af tiden!

 

5. juni 2005

I dag var det så Lemvigs tur. Men denne gang var det ikke en New Forest pony der skulle ud og vise flaget, men der i mod den 2 års shetlænder hoppe Horsemosens Polly. Det var første gang vi skulle have en shetlænder med i byen, og vi var alle meget spændte på hvordan det ville gå. Det gik over alt forventning, 24 points og ærespræmie, samt skuets hest nr. 2. og Polly opførte sig helt fantastisk, aldrig har vi haft så nem en pony med i byen. Pollys motto - jo mere opmærksomhed jo bedre!

 

 

4. juni 2005

Så blev det endelig dyreskuetid. Sigrid og Ole drog af sted til Hurup med Horsemosens Salsa. Det øsede ned hele dagen og det var bestemt ikke dyrskue vejr. Selv Salsa syntes det var noget l.... vejr. Hun gjorde det nu rigtig pænt og det blev til 23 points. Da vi skulle læsse for at vende næsen hjem ad, var der bestemt ikke nogle problemer med at få hende op i traileren.. 

 

23. maj 2005

Årets sidste føl. Et dejligt hingsteføl efter Corso og H. May Queen. Han hedder H. Prince Hamlet.

 

18. maj 2005

Dobbelt gevinst. To dejlige hingstebasser. En efter Nero og Trine. som hedder H. Major, og en efter shetlænder hoppen Quartz og Ulverscroft Midnight, han hedder H. Black Smith.

 

15. maj 2005

Sigrids hoppe H. Manna fik et charmerende hoppeføl efter Ll. Møllegård Nero. Hun hedder Glenwood Marilyn.

 

14. maj 2005

Sigrid og Nanna tog til Haderup for at se Horsemosens Twist starte. Hans ejer/rytter Monica skulle starte en Lc1 dressur og en Ld spring. Det gik rigtig fint og en placering blev det til i dressuren. Twist er dog ikke jordens hurtigste pony, så i springningen blev det til første uplaceret. Han var nu fejlfri i begge runder, men kunne altså knap være med da der var tid på. Men rigtig godt ser han jo ud. 

Og Monica og Twist passer bare perfekt sammen!

 

8. maj 2005

Så kom det første føl endeligt. et dejligt hingsteføl efter Horsemosens Timian og Corso. 

Han hedder Horsemosens Cinnamon.

 

 

April 2005

Horsemosens David May og hans ejer/rytter Katrine Johansen har kvalificerede sig til at gå landsstævner.

David May blev først 6 år i år. så det er jo rigtig flot klaret! Tillykke her fra!!