VELKOMMEN TIL HORSEMOSEN
New Forest- og Shetlandsponyer, frilandsgrise og får

1967 - 2017

 

 

 

 

 

 

 

                 Nyheder fra før 2007     Nyheder 2007    Nyheder 2008     Nyheder 2009    Nyheder 2010    Nyheder 2011    Nyheder 2012  

                 Nyheder 2013    Nyheder 2014    Nyheder 2015   Nyheder 2016  Nyheder 2017

NEW FOREST BROCHURE

NYTÅRSKAVALKADE

NYHEDER

 

Vi glæder os til at berette nyt fra Horsemosen.

*********************************************

SORTBROGEDE GRISE SÆLGES

3 sortbrogede sogrise sælges snarest til avl (klar til løbning) og slagtning.

Har I ikke plads i fryseren til en hel gris, så del den med jeres familie eller nabo.

Grisene slagtes på Sevel Slagteri, hvortil vi kører dem direkte.

Slagtevægt anslået 80-100 kg/stk.

4 sogrise og 4 galtgrise sælges. Levende vægt ca. 60 kg

  

*********************************************

1. november

fik Horsemosens Macnair ny ejer. Han er solgt til Karina i Strøby, hvor han skal være ridepony for Petra og Karina. Vi glæder os til at følge ham. Hans helsøster H. Lady Godiva står i Sydtyskland og hans anden helsøster H. Bunny McGrath blev Overall Supreme Champion ved Mountain & Moorland udstillingen i Skive i august.

  

 

25. - 28. oktober

I mange år har Bedstemor samlet familie og venner på forskellige adresser rundt i Danmark. Så i anledning af hendes 90 års fødselsdag havde vi besluttet at give hende lejen af Bjælkehytten nordvest for Lemvig som gave. Hytten oversteg langt vores forventninger og dannede en flot ramme om fire dejlige dage, hvor vi ud over snak, samvær og god forplejning medbragt af deltagerne, også fik tid til at besøge forskellige steder bl. a. Sea War Museet i Thyborøn, Bovbjerg Fyr og Lemvig.

 

 

 

23. oktober

sendte Malcolm Fry invitation, om Ole ville dømme Supreme Championship på Breed Showet i Brockenhurst 2019. Dette er en stor ære, som jeg takkede ja til. I 1999 var jeg inviteret til at dømme nogle klasser på Breed showet, men det er mig bekendt første gang, de har inviteret en dansker til at dømme Supreme Championship. Neden for har vi Brookshill Brumby, der blev Supreme Champion i 2017, hvor Malcolm Fry dømte klassen.

 

21. oktober

fejrede vi Bedstemors 90 års fødselsdag på Fiskbæk Gl. Mejeri, som er ombygget til selskabslokaler. En flot fest med super forplejning. Timerne gik blot alt for hurtigt

 

28. september-1. oktober

var det Oles tur til at rejse til Norge, hvor der var kommet invitation til at dømme Spone Open 2018 på Gladheim gård i Eggedal. Det var tredje gang og som tidligere en stor oplevelse at dømme 50-60 heste og ponyer af mange forskellige racer og aldersmæssigt spændende fra føl til heste/ponyer på 20 år eller mere.

Turen foregik med egen bil og første stop var Larvik, hvor den norske dommer Susan Hellum blev besøgt. Kom med til boglancering i Stavern, hvor hendes datter Charlotte og barnebarn Matthias stødte til. Næste dag kørte vi på sightseeing i området og så flere af de huse, som Susans mand havde tegnet. En tidlig gåtur for at spotte elg endte resultatløs. Efter frokost gik turen mod Eggedal, hvor jeg igen blev indlogeret på Eggedal Borgerstue. Næste morgen på vej til udstillingen lykkedes det pludselig at se en elg. Den første jeg har set i Norge. Mandag gik turen mod Larvik med et besøg hos vor mangeårige venner Bjørg og Arne, Enden Ponnistall på Østre Mørdre ved Årnes.

  

   

Til venstre 10 års hoppe Friars Flower Doll BIS og Supreme champion ejet af Linda Gaptjern 

og til højre reserve BIS 2 års hingst Lanners Pi Picasso ejet af Linda Fingarson. Begge Welsh sec. A

Med på billederne dommeren i brugsklasserne Bente Tveita

 

17. - 23. september

tog Nanna og Jytte til Bergen og Stavanger, hvor de fik set en masse i de to byer.

15. september

dømte Ole føl- og plageskue i Gørlev. Et fin arrangement, som har eksisteret i 40 år. 

9. september 

er vores Erfagruppe på besøg hos Stutteri Bjerregård nord for Nr. Snede. En spændende oplevelse af et mangeårigt Welsh stutteri. Dagen endte på stutteri Kikkenberg, som sørgede godt for os.

4. september

køres Horsemosens Ginger og Horsemosens McKee til Tåstrup, hvor de skal rides af Asge, der netop er startet på dyrlægestudiet på Landbohøjskolen, som i dag er en afdeling af Københavns Universitet

1. september

overtager Signe og Axel deres hus i Hvidbjerg 5 km vest for Skive. Et dejligt hus med flot udsigt mod syd og ca. 5000 m2 grund.

18. august

holdt Mountain & Moorland foreningen for 2. gang udstilling i Jylland og vi benyttede lejligheden til at tilmelde 13 ponyer både New Forest og Shetland. 13 var i hvert fald ikke den dag et uheldigt, tværtimod. Bedømmelsen foregår på tværs af de tilmeldte racer.

Dommere var Jane Barry fra Skotland og Susan Hellum fra Norge.

I klassen for 1 års hopper og vallakker deltog shetlandsponyen Horsemosens Riga. Hun var i byen for første gang og blev flot fremvist af Milla.

I klassen for 2 års hopper og vallakker blev NF hoppen Horsemosens Bunny McGrath nr 1. Hun opnåede 42 points og blev mønstret af Milla. Vallakken H. Masala blev fremvist af Signe og blev nr. 3

  

I klassen for 3 års hopper deltog H. Marigold. Hun blev nr. 3 af 5

I klassen for 4 års hopper og vallakker blev H. McKee nr. 2 af 3. Han blev mønstret af Asge.

I klassen for 5 års og ældre vallakker fremviste Signe H. Mr. Swing King og han blev fløj.

 

I juniorchampionatet gik Bunny nr. 1 og NF føllet H. Miss Lemon nr. 2, der i den anden ring havde scoret 43 points af 50 mulige.

I klassen for 5 års og ældre hingste gik shetlandshingsten Thorshøjs Wombat nr. 1. Han blev flot håndteret af sin tidligere ejer Mette.

I klassen for følhopper 5 års og ældre gik H. Mynte med føllet H. Miss Lemon på fløjen. Mynte blev flot mønstret dagen igennem af Caroline med Annemarie som "tovholder" på Miss Lemon.

I klassen for hingste 17 år og ældre placerede shetlandshingsten Ulverscroft Midnight sig på fløjen. Han blev ligesom Wombat flot fremvist af Mette.

I veteranchampionatet gik U. Midnight som nr. 1

Alle ovennævnte klasser  blev bedømt af Jane Barry undtagen juniorchampionatet, hvor også Susan Hellum

I klassen Novice ridden blev H. McKee nr 1. Han blev redet af Asge.

I klassen First ridden deltog Julie på Glenwood Michelle. De gjorde det rigtig flot.

I Open ridden gentog H. Mr. Swing King succesen fra sidste lørdag i Aulum. Han blev nr 1.

I klassen for store føl gik H. Miss Lemon på fløjen med 43 points. Det var anden gang hun var hjemmefra og Annemarie fik hende flot fremvist. 

I følchampionatet gik Miss Lemon på fløjen.

I Leading rein blev Kristian og shetlandsvallakken "Lakrids" nr. 2 og Laura på NF hoppen Michelle nr. 3 Her var Annemarie og Rikke tovholdere.

  

I junior Performance championaterne gik Kristian og "Lakrids" nr. 3. Her fik Kristian en charmepræmie af dommeren!

I senior championatet blev H. Mr. Swing King Reserve champion. Veteran championatet blev vundet af Glenwood Annapolis.

I klassen Min avl udstillede vi Glenwood Michelle, H. McKee og H. Marigold. De fik en meget flot beskrivelse af Susan Hellum, der også havde dømt de øvrige klasser.

Så var vi nået til Bedst i racerne. Her gik Bunny nr. 1 og Miss Lemon nr. 2.

Dagen var ved at nærme sig sin afslutning og klassen Best in hand skulle udpeges. Her gik Bunny og Milla forrest

Endelig kom finale klassen, der endte op med 3 kandidater. H. Bunny McGrath, Vihrsgaardens Millie Marvelous og Overbys Hyacinth. Dommerne stod længe foran de 2 shetlændere. Det viste sig at være 2. og 3. pladsen der blev drøftet, så Horsemosens Bunny McGrath vandt udstillingen med titlen 

Overall Supreme Champion

 

 

Fra venstre Christina Vihrs med Vihrsgaardens Millie Marvelous, reserve Overall Supreme Champion , dommerne Jane Barry, UK og Susan Hellum, Norge og 

Horsemosens Bunny McGrath  og Milla, der fremviste Bunny på bedste vis.

 

 

En oplevelsesrig dag sluttede. Stor tak til alle jer, der har trænet og hjulpet både før, under og efter udstillingen og tak til arrangørerne, som vi håber vil placere en udstilling i Jylland næste år. Faciliteterne på travbanen var særdeles gode.

Også stor tak til alle, der havde givet ærespræmier til udstillingen!

18. august

så vi på Facebook, at den 2 årige hingst Birkilds Iniesta var blevet godkendt i Frankrig. Stort tillykke til hans opdrættere Anita og Juan Cueto i Asp. Iniesta er efter Sophienhofs Mackay NNF 0289

11. august 

tog vi 5 ponyer med til Aulum dyrskue. Horsemosens Mynte med føllet H. Miss Lemon opnåede 23 points. Det samme gjorde vallakken H. Mr. Swing King og den to års hoppe H. Bunny McGrath. Den to års vallak H. Masala fik 22 points. Endvidere opnåede Mr. Swing King 46 points (af 50 mulige) i ridehesteklassen, hvor Signe red ham. Det udløste 24 points og ærespræmie. Ponyerne blev flot fremvist af Caroline, Annemarie, Asge og Signe. Og godt hjulpet af Julie, Rikke og Liselotte.

 

 

4. august

fik vi de sidste baller halm ind. det var 6 uger tidligere end sidste år, hvor halmen måtte bjerges mellem bygerne. Den udfordring havde vi ikke i år. Heldigvis havde vi god hjælp af familie og venner og samtidig blev bjergningen fordelt over 3 dage.

31. juli

folede Princess Marie. Et sortbrunt hingsteføl e. Horsemosens Cayenne C. Han skal hedde Horsemosens King William.

27. juli

kørte  vi til det lokale højdepunkt for at se den totale måneformørkelse også kaldet blodmåne. Mange andre havde fået samme idé, men månen gemte sig i lang tid bag skydække i horisonten, så mange opgav og kørte igen, men endelig kom månen fri af skyerne.

18. juli

fik Horsemosens Nellike ny ejer. Så nu glæder vi os til at følge Lærke og Nellike.

Juli

føllene trives og det samme gør vores lam. Men tørken er hård ved græsset, som for længst er forsvundet/svedet af på mange af vores marker, så hø og halm har måttet køres ud. Samtidig løber vandet i vandslangerne næsten i døgndrift for at holde drikke karrene fyldt.

 

Kattekillinger er det også blevet til. De er både utrolig nysgerrige, men også meget forsigtige.

 

3. juni

vi havde fornøjelsen af at have de engelske dommere boende. Gill Wright skulle dømme i England søndag, men Suzanne Kempe og Malcolm Fry blev til mandag, så efter besøg på Lemvig dyrskue, hvor Ole dømte heste og ponyer mødtes vi med Karina Vistisen og den franske formand Patricia og fortsatte til Søndervig for at se sandskulpturer og Vesterhavet.

Foto: Suzanne Kempe

2. juni

Dommerseminaret, der ikke har været afholdt før, var en stor succes og blev rost fra alle sider. Dagen startede med kaffe og rundstykker og dommerne blev delt i tre hold med en engelsk dommer på hvert hold. Ponyerne, som dels var Horsemosen ponyer, dels kom udefra blev vist i 3 ringe og dommerne fik kun basale oplysninger om de fremviste ponyer. Ikke alle dommerhold fik set alle ponyerne. Eftermiddagen sluttede med udlevering af et mere fyldigt katalog og dommersekretærerne oplæste dommernes beskrivelser samtidig med, at hver pony blev præsenteret. Dagen sluttede på Overgård i Vroue hos Lene og Leo, der havde brugt rigtig megen tid på at forberede afslutningen, som blev fejret med opvisning af inviterede gæster samt Lene, der demonstrerede Trek med Glenwood Annapolis efterfulgt af grillstegt gris og lækkert tilbehør, som samlede ca. 70 deltagere.

Fotograf Rene Lindberg forevigede dagen. Samtidig tog Suzanne Kempe, formand og dommer for The New Forest Pony Breeding and Cattle Society en lang række billeder, som er blevet lagt på Facebook som kollager. En række af disse bringes nedenfor.

 

 

1. og 2. juni

afholder Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark internationalt dommermøde med deltagere fra 9 lande. Fredag aften startes der i Karup Forsamlingshus med præsentation og gennemgang af de enkelte landes regler og procedurer. Lørdag gennemføres den praktiske del her på Horsemosen, hvor nogle af vore ponyer vil deltage ligesom der kommer ponyer udefra. Så lige nu arbejdes der intens på at få det hele klar til arrangementet.

 

27. maj

valgte både shetlandshoppen Mokka og New Forest hoppen Chili at fole. Mokka har kun fået hoppeføl Horsemosens Mrs. Bean og fik det også denne gang. Chili fik et dejligt brunt hingsteføl, som hedder Horsemosens Sargent Pepper.

 

16. maj

Samtidig nærmede de første folinger sig og 16. maj fik H. May Dream et brunt hingsteføl, som har fået navnet Horsemosens Malcolm. Så traditionen med røde føl e. Mackay blev brudt. H. Mynte ville ikke stå tilbage, så hun folede 17. maj og fik et brunt hoppeføl ligeledes efter Mackay. Myntes føl hedder Horsemosens Miss Lemon.

 

12. maj

kom der et kuld smågrise, som 20. maj var uden for hytten for første gang iført camouflage dragt.

 

Maj

i begyndelsen blev får og lam gradvist vænnet til græsset og nu er de alle ude døgnet rundt. Vi har jo også været begunstiget af varmt og tørt vejr, så de har fået en god start.

21. april 

var Ole dommer ved plageskuet på Dorthealyst ved Mørkøv. Skuet har eksisteret i 40 år. Desværre kom der ikke ret mange tilskuere i år, men til gengæld mange gode plage. Efter nogle års fravær var det dejligt at gense stedet og en lang række kendte hestefolk. Havde tillige fornøjelsen af at følges med Jørgen Finderup, Seges, så turen frem og tilbage til Sjælland gik utrolig hurtig. 

8. april 

kom de første lam de første lam og så kom alle lammene til 30. april, hvor det sidste får sluttede af med kun et lam, der til gengæld vejede 8 kg. I alt 52 blev det til i år og alle trives. 3 er sat på flaske, da mødrene ikke rigtig kunne klare dem alle, men også de trives fint

31. marts

havde vi besøg af Johannes og Asge, der medbragte 9 lammeskind, som vi havde fået garvet på Gerberei Naujoks i Lübeck. Vi var blevet anbefalet garveriet af nogle fynske fårefolk og Jytte kørte skindene derned i november. Resultatet var rigtig godt, så det kan bestemt anbefales. Desværre er der ingen, der garver lammeskind i Danmark.

18. - 25. marts

stod der skiferie på programmet. Turen gik til Hafjell lidt nord for Lillehammer i Norge og var en del af vores bryllupsgave til Camilla og Preben, der blev gift i november 2017. Vi havde valgt at sejle med Stena Line til Oslo og efter 2½ times kørsel var vi fremme ved vores lejede hytte, der lå i gåafstand fra skiskolen, som de fleste havde tilmeldt sig. Vejret var perfekt hele ugen, det meste af tiden med frost og flot solskin hver dag. På Oles fødselsdag fik vi besøg fra Dokka af Maren og Else Hasvold, Stutteri Skogly og nogle af os aflagde genvisit lørdag. Bedstemor og Ole havde fravalgt skiene og havde i stedet iført sig pigsko, når turen gik uden for hytten. En god opfindelse. Men udover skiturene blev der også tid til andre ting. Nanna havde lavet en Norges quiz, som vi havde ugen til at løse. Jytte og Sigrid valgte langrendsløjperne og havde nogle flotte naturoplevelser der. Nanna var med der de sidste par dage. Alle kom hjem via Fjordline fra Langesund til Hirtshals. 

 

   

12. marts

blev Horsemosens Macnair og Horsemosen Soya kørt til Kjeld Frederiksen på Manngården i Tommerup for at komme i tilridning. Macnair er stadig hingst og Soya er kastreret for en måned siden. De havde aldrig været på en trailer før, men på 10 minutter var begge læssede og Ole satte kursen mod Fyn. Nord for Herning kom der oplysning i radioen om, at Lillebæltsbroen var spærret men forventedes åbnet kl. 13, så det ville ikke være noget problem. Samme information viste tavlerne nord for Vejle. Efter en kort pause på rastepladsen i Skærup gik turen atter syd på. Dog kun 1 kilometer, så gik trafikken totalt i stå. Kort tid efter oplystes det, at Lillebæltsbroen var åbnet som planlagt, men nu var der sket to alvorlige uheld mellem Skærup og Fredericia. Det spærrede motorvejen de næste 3 timer. Men "drengene" opførte sig heldigvis eksemplarisk under hele forløbet og vi nåede alle godt frem til Manngården. 

Et eksempel på New Forest ponyernes fantastiske gode temperament! 

 

 

Macnair er lige blevet læsset og venter på Soya og så er der afgang mod Fyn

Marts 2018

Lidt billeder fra Horsemosen

 

Hera - vores gamle danske hønsehund, som har taget fejl af jagtemnerne

New Forest hopperne ved wrapballen

 

fejrede Axels svigermor og hendes mand Kobberbryllup i Karup, så festtøjet måtte frem igen til en fin fest.

24. februar

fejrede vor naboer Tove og Søren Christian Guldbryllup med morgensang og en dejlig fest i Rønbjerg forsamlingshus

22. februar

forsvandt vores gamle foxterrier SONJA S(igrid)O(le)N(anna)J(ytte)A(xel) kl 5 om morgenen. Hun er 15 år gammel og på hjertemedicin og plejer kun at bevæge sig få meter væk fra døren, så vi startede en større eftersøgning og frygtede, at hun lå et eller andet sted og havde brug for hjælp. Sidst på dagen så vores nabos datter, at der var optaget en foxterrier en kilometer herfra og nu var på dyreinternat i Spøttrup. Det var Sonja som var gået på opdagelse sandsynligvis efter et anfald. Vi fik hende hentet hjem, men allerede dagen efter fik hun et nyt krampeanfald, så vi besluttede at sige farvel til hende. Et langt og aktivt liv var hermed slut.

3.-4. februar

arrangerede Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark sammen med Knabstrupperforeningen for Danmark, Fjordhesten Danmark og Frederiksborg Hesteavlsforening 2 foredrag over emnet "Hoven i fokus" med dyrlæge Johnny Sørensen. 3. februar på Vilhelmsborg og 4. februar på Algestrup Sportsrideklub. Det var et særdeles interessant foredrag med stor spørgelyst fra deltagerne, så man kunne godt have ønsket at mange flere var mødt frem. Der var teori før frokost og praktiske øvelser om eftermiddagen, hvor vi havde lejlighed til at vurdere en række hestes og ponyers hove.

 

Billeder fra Vilhelmsborg

Endnu en kendt New Forest avler er død i England. Raymond Bennett, som havde stutteriet Mockbeggar, er død. I 1968 på mit første besøg i New Forest besøgte jeg ham og han kørte rundt og viste mig mange af de kendte Mockbeggar hingste. Fra den engelske hjemmeside er taget et stykke om R. Bennett

Remembering Raymond Bennett

 

Nikki Dibdens billede.

 

 Breeder of the Mockbeggar ponies, former Agister, NFPB&CS Council member for many years and President of the Society in 1988. 

 This photo was taken of me and my mum (Ceciley Thompkins) together with Raymond at Linford where we have been commoning for 5 generations. They had both been recorded as part of the Oral History Project carried out by the New Forest Trust that I was involved with a few years ago. I did the recording of Raymond, who was thoroughly absorbed talking me through his life, which was very interesting. 

 Raymond was a childhood friend of my dad as they both lived in Mockbeggar, near Ringwood. My mum was a very active commoner in her time and also knew Raymond well…in the 70’s she sat on the pounds and wrote up ‘the book’ noting all the ponies caught and tail marked at the drifts, mainly Raymond Stickland’s, but if Sheena Bennett was not available she would do Ray’s book and sometimes John Booth’s.

 My mum’s old mare had died and she wanted a replacement to run outside the gate and this pony (Lovelyhill Humble Tumble 2006 by Furzey Lodge Zennica) was advertised for sale on the NFED as a yearling. Unfortunately the owners had very limited grazing which the filly had to share with a large appaloosa riding pony and a huge pig and although she was rather expensive, when I called mum she said “you had better bring her on home”… she went out in our field and did not pick her head up out of the grass for over a week! Tilly is a big framed pony but lives out on Rockford Common and does very well (they do come in for extra during February and March), she loves to browse and prefers holly and brambles to grazing and remains to this day the most expensive pony my mum has ever bought!

 Raymond had a very distinctive voice and he was a bit of a “one off”… some of the recordings we did for the Oral history can be heard on line. Listen to Raymond Bennett speaking about taking part in the point to point…hope you find and enjoy it!

 https://www.newforestmemories.org.uk/ 

 Very sad to lose another real characters of the Forest, but I suppose that is just the natural way of things! 

By Lucie Rowe

29. januar

de lever som hund og katte

28. januar

og så er der serveret

27. januar

fejrede vi Signe, som i december blev færdig som økonomiassistent. Sammen med hendes familie havde vi en dejlig dag i Skive. Hun starter 1. februar hos PWC i Holstebro.

26. januar

holdt Viborg Amts Dyrlægeforening "Nytårskur" på Højslev Kro med udsøgt forplejning og efterfølgende foredrag af kollega Kurt Lomborg, der i et kvart århundrede har rejst i Nepal og været igangsætter for en lang række projekter til gavn for lokalbefolkningen. Foredraget blev ledsaget af en række spændende billeder fra livet i Nepal.

20. januar

var der Mountain og Moorland møde på Horsemosen. Foreningen har med stor succes holdt en række arrangementer på Sjælland (og et enkelt i Jylland). Nu arbejdes der på endnu en udstilling i det jyske. I alt deltog 12 personer i mødet, der havde deltagere fra hele landet.

 

Foto: Kerstin Berglind

19.-20. januar

var Axels kæreste Signe og Horsemosens Mr. Swing King til clinic på Stald NorDen i Vinderup med Andrea Angeli. Det var en stor succes som både rytter og pony havde stor glæde af.

1. januar

Vi er kommet godt ind i 2018 sammen med bl. a. Camilla og Preben, der lagde hus til en dejlig nytårsaften