VELKOMMEN TIL HORSEMOSEN
New Forest- og Shetlandsponyer, frilandsgrise og får

1967 - 2017

 

 

 

 

 

 

Ole og Horsemosens historie

Gennem hele min barndom, hvor jeg boede i Virum nord for København, ferierede jeg hos en tante og morbror på Samsø.

Stort set alle ferier tilbragtes der. Det var nærmest mit andet hjem.

I 1958 syntes jeg, det kunne være sjovt at have et dyr, som jeg kunne kalde mit. Og da jeg og mine forældre boede i Virum, var det jo naturligt at få det anbragt på Samsø. Altså blev der investeret i en jerseykviekalv.

Senere da vi i 1963 flyttede til Struer, flyttede koen med, idet der her var mulighed for opstaldning lige uden for byen hos familien Sørensen i V. Ll. Humlum. Her tilbragte jeg mange timer med forefaldende arbejde.

Men hvorfor blev det så ponyer, som skulle optage mig i en lang årrække?

Allerede mens jeg boede i Virum, kom jeg til at gå i klasse med en dreng, hvis far havde New Forest hingsten Blazeaway og om sommeren 1961 var jeg med ham på Bellahøj dyrskuet. Her mødte jeg en anden udstiller, der hed Jytte Jarl (dengang Thiele). Hun havde et mindre stutteri og rideskole i Hjortekær ved indgangen til Dyrehaven. 

Det viste sig, at hun manglede en medhjælper i stalden hver eftermiddag, så jeg tog jobbet efter skoletid. Min mor var ganske vist rædselslagen, for hun havde som barn set en mand blive sparket af en hest, så når vi skulle passere Carlsbergs heste i København, skulle vi altid over på det modsatte fortov!  

Risikoen for at blive kørt over ved denne manøvre var sikkert langt større end at blive sparket af en sindig jyde.

På rideskolen mødte jeg mange interessante mennesker. Først Ellen Holm, der var amerikaner og gift med Ole Holm, der senere blev formand for Dansk Varmblod. Ellen stod for den daglige drift af Jyttes ponyrideskole, der bestod af 6 hopper og en hingst. Senere mødte jeg Anna Aaby (dengang Wodschow). Kirsten Haubro (stutteri Nordfeld med Yksi) var også nabo til rideskolen. Hende lærte jeg hurtigt at kende, idet Jytte sagde, at jeg kunne bruge deres trillebør, hvis der ikke var andre ledige.

De eneste, der ikke var indforstået med ordningen var Haubros! 

Jytte var en skrap læremester, så det gjaldt om at holde øjne og ører åbne, og da jeg intet vidste om heste, var der nok at suge til sig. 

Da jeg ved nytår 1962-63 måtte følge mine forældre til Struer, følte jeg, at Hjortekær ville blive et stort savn.

Imidlertid købte Jytte gården Kolkjærgård ved Frøstrup og de årlige sommerlejre blev flyttet hertil. Ellen stod for lejrene og Jytte kørte rundt med Trakehnerhingsten Glockenklang.

Efterhånden opstod tanken om at udskifte før omtalte ko med en pony og da koens opstaldningsvært ville ud at købe ponyer til børnene, skulle jeg med som rådgiver. Det var i begyndelsen af august 1967. Jeg havde selvfølgelig anbefalet New Forest ponyer som det  eneste rigtige!

Så familien Aksel Sørensen fra V. Ll. Humlum og jeg drog af sted.

Første stop på turen var hos dyrlæge Jørgen Mørk Andersen i Klim. Jeg havde mødt ham på Kolkjær i 1963 og var begyndt at feriere hos familien i Klim. Da jeg i 1966 var begyndt på veterinærstudiet, var det jo yderst velkomment at få skiftet den tørre teori ud med praktiske erfaringer.

Familien Mørk Andersen havde netop fået et dejligt hoppeføl e. Mudeford Midnight og jeg blev med et fyr og flamme for at blive ponyejer. Koen blev solgt og føllet Bardot købt.

Familien Sørensen købte også nogle plage hos Agnethe Laumann Jørgensen i Tingskoven.

Ellen og Ole Holm var i mellemtiden flyttet fra Charlottenlund til en skøn ejendom i udkanten af Allerød.

Bardot blev fragtet til Allerød i et folkevognsrugbrød godt polstret med halmballer, så hun ikke skulle vælte på turen.

Jeg havde fået staldplads hos Ellen og Oles nabo Ivar Jensen, der bl.a. også var ejer af en abe, der på et tidspunkt bed mig i armen.

I sommerferien 1968 arbejdede jeg nogle uger på Struer Svineslagteri som slagteriarbejder. De indtjente penge blev omsat i en rejse til England, hvor jeg bl.a. besøgte deres største dyrskue Royal Show. Her havde jeg aftalt at skulle mødes med Miss Dionis Macnair, som er sekretær i det engelske The New Forest Pony Breeding & Cattle Society, og som jeg året før havde mødt i Danmark i forbindelse med den danske hoppekåring. Her havde Anna Aaby nemlig foreslået mig at tage med rundt i landet som dommeraspirant og medhjælper. På denne tur mødte jeg bl. a.  Lise Rønnow, Kristen Nielsen, Ole Larsen, Helge Schwartz og landskonsulent Henning Rasmussen.

I England fik jeg en utrolig gæstfri modtagelse, hvor alle gjorde alt for at vise mig New Forest og New Forest ponyerne i alle afskygninger. Specielt Dionis Macnair og Valerie Allsopp sørgede hver dag for nye oplevelser og udfordringer.

Da pengene samtidig rakte længere end forventet, forlængede jeg opholdet mest muligt og endte selvfølgelig med at få den skøre ide at købe et hingsteføl af en god afstamning. Det lykkedes at finde et føl som tiltalte mig, og det blev Staplecross Spitfire.

Havde jeg på det tidspunkt vist, hvor mange genvordigheder det ville give pludselig at være "hingsteejer", havde jeg aldrig kastet mig ud i projektet, men det spekulerede jeg overhovedet ikke på.

Bente Lassen, Stutteri Roløkke havde også været på handel i The New Forest og i oktober ankom hendes og mine nyerhvervelser til Roløkke.

Spitfire blev opstaldet hos Mørk Andersen i Klim, indtil han som åring blev han flyttet til Lillian og Torben Kjældmand i Slangerup. Her kom og gik jeg, som jeg ville og brugte så det meste af fritiden og måske også lidt for meget af studietiden med at lave bokse.

Næste sommer kom Spitfire og Bardot på græs hos Charlotte Bondams forældre i Slagslunde. Charlotte er en niece til Jytte Jarl.

Imidlertid flyttede Kjældmands fra gården og Spitfire kom til Ulla og Per Kragh på Skinderskovgård i Herlev. Per Kraghs far Carlo Kragh havde haft Mudeford Midnight og stutteriet Spodsbjerg.

Mange timer blev tilbragt i Herlev, hvor jeg nød stor gæstfrihed. Da Spitfire som hingst var i lømmelalderen og skulle trænes med henblik på fremstilling ved kåringen, blev Bardot "forsømt", men hun var i gode hænder i Allerød.

Samme sommer som Bardot og Spitfire var på græs i Slagslunde, ville Erik Thomsen på Lyngsø Overgård stille stor samling efter Mudeford Midnight. 15 stk. skulle samles og jeg fik til opgave at samle afkom sammen på Sjælland, idet Midnight ældste årgange var lavet der.

Det lykkedes at finde 6-7 stk. afkom inkl. Bardot, der skulle til kåring som 3 års. Kåringen var af praktiske grunde lagt på Lyngsø Overgård, så det var med stor spænding, jeg så frem til resultatet.

Bardot NF 333 endte på fløjen ud af 18 3 års og blev som den eneste kåret i 1. klasse. Og Eriks datter Kirstin, der havde fremvist Bardot til den flotte placering, vandt mønstringspræmien. Samlingen efter Mudeford Midnight fik I kl. 2. grad 22 points også et flot resultat.

Erik Thomsen, der er en erfaren hestemand, lærte mig, hvordan man skulle placere de forskellige afkom, når de skulle fremvises og den taktik har jeg siden benyttet med godt resultat.

I efteråret 1970 drog Knud Wiuff (Stutteri Brogård), Ole Larsen (Stutteri Højen), Hegelund Jørgensen (Stutteri Fjorden) og jeg i bil gennem Holland til The New Forest. Hegelund, der var ny ponyejer, og havde store planer om at etablere et større stutteri, ville købe nogle ponyer i England, men på vejen besøgte vi enkelte hollandske opdrættere. Så vi havde en oplevelsesrig tur, hvor Hegelund bl.a. købte hingsten Black Knight. Endvidere købte vi David Gray (Mudeford Midnights far), som vi så i Holland. Han var mildest talt i en elendig forfatning, men efter hjemkomsten fik Hegelund ham bragt i fremragende stand, men desværre måtte han aflives efter 1½ års forløb. Ole Larsen og Hegelund Jørgensen er døde for mange år siden, hvorimod Inger og Knud Wiuff stadig bor i Gislinge. Sønnen Søren har for mange år siden overtaget Brogård, der i dag drives med specialprodukter af grønsager, der bl.a. leveres til restauranter (se mere på asparges.com)

I foråret 1971 skulle Spitfire til kåring på Gardehusarkasernen i Næstved. Ved oprangeringen gik han som nr. 2, så jeg var vældig stolt, indtil dommerne meddelte, at kun nr. 1 var godkendt. Jeg havde dog ikke opgivet håbet, men fremstillede ham året efter i Skanderborg, hvor han blev godkendt og samme efterår deltog han i den netop indførte materialprøve for hingste.  

Træningen til materialprøven foregik på Vemmetofte Hovedgaard ved Fakse bistået af Susanne Wibholm. Jeg havde nogle år tidligere mødt familien Wibholm på dyrskuet i Roskilde og de havde inviteret mig til at besøge dem på Vemmetofte. Det blev til mange besøg der. Anders Wibholm var i 32 år forpagter af Hovedgaarden, der omfattede en stor malkekvægsbesætning og et større markbrug drevet med elever. Jeg har stadig kontakt med familien. Suzanne ejer i dag Herregaarden Rysensteen ved Bøvlingbjerg

Bardot fik i sommeren 71 sit første føl efter Spitfire NFH 39. Det skulle blive én af mange af den kombination. Føllet Horsemosens Funny Star blev solgt til vor gamle naboers datter Trine, men ulykkeligvis fik den græssyge 3 år gammel og måtte aflives på Landbohøjskolen.

I foråret 1973 købte jeg sammen med mine forældre en ejendom i Bærs syd for Skive. Hermed gik en mangeårig drøm i opfyldelse, selvom det også ændrede min tilværelse langt mere end forudset.

Mange års drømme om dyrlægepraksis blev gradvis ændret til et fast job som slagteridyrlæge, hvilket indebar faste arbejdstider og fast løn. Begge dele meget hensigtsmæssig, når man pludselig har fået foden under eget bord og har store planer for indretning og udbygning af "HORSEMOSEN", som stedet blev døbt. Jeg havde allerede nogle år forinden fået registreret "Horsemosen" som stutterinavn og da gården ikke havde noget navn i forvejen var det naturligt at bruge navnet her.

I sommeren 74 begyndte jeg at lave kostalden om til hestestald foreløbig med 3 bokse og 3 spiltove. Så endelig i efteråret 74 fik jeg samlet besætningen; Bardot og Spitfire, der havde stået på Sjælland indtil og deres afkom Horsemosens Stefanie, der var født i 1973.

Samtidig havde jeg købt en varmblodshoppe med føl ved siden af min nabo og pludselig var jeg ejer af 5 heste. Vi avlede en del varmblod i årene fremover og var også medejer af den svenske hingst Fineman DH 255.

På et tidspunkt besluttede vi dog at afvikle varmblodsafdelingen, idet vi fandt det vanskeligt at følge 2 avlsforbunds arrangementer, og det skal man, hvis man skal drive seriøs avl.

Når jeg skriver vi, skyldes det, at jeg i begyndelsen af 1977 havde mødt en yngre dyrlægestuderende. Så Jyttes indtog på Horsemosen vendte op og ned på mange ting. Heldigvis er hendes interesse for heste og ponyer lige så stor som min, og det har ført til mange fremragende resultater og store oplevelser i både ind- og udland.

I 1977 skulle Spitfire stille afkom, og da det meste stod på Sjælland, opslog vi hovedkvarter hos familien Bach Pedersen, St. Møllegård i Kornerup ved Lejre, der gæstfrit havde tilbudt, at vi kunne samle afkommet hos dem dagen før. Her blev afkommet klargjort, så dyrene kunne tage sig bedst muligt ud. Horsemosens Stefanie NF 762 var med og skulle samtidig til kåring.

Resultatet blev 1. kl. 2. grad 21 points til Spitfire og 1. kl. til Stefanie, og det var jo absolut tilfredsstillende.

Men efterhånden som Spitfire´s døtre skulle videre i avlen, måtte vi ud at finde andre hingste.

I 1981 lejede vi Exmoor Staldens Pascal Paoli NFH 60. Han var født hos Lise og Erik Rønnow og ejedes til sin død af John Steffensen. Hingsten viste sig at have enorm gennemslagskraft og afkommet viste sig senere ved Jubilæumsudstillingen 1985 at ligge helt i top.

Således blev Horsemosens Sally NF 1125 fløjhoppe i 3 års holdet, og kåret som "Bedste danskavlede hoppe 1985", fulgt til dørs af Trine NF 1126, som vi havde købt af familien Iversen i Sparkær som føl. Horsemosens Nana, der er helsøster til Sally tog fløjpladsen i 2 års holdet. H. Charlie Brown blev bedste 2 års hingst.

Nana er født i 1983 og er derfor vor ældste datter Sigrids pony, idet hun er født samme år. Blandt andet disse placeringer fik Martin Bloch til at udbryde: (efter en Eskehøjgård pony havde fået en fløjplads) "Det var rart for en gangs skyld ikke at se røven af Horsemosen".

I 1985 fik Nanna, vort andet barn, ligesom Sigrid en pony fra deres fødselsår. Horsemosens Sirikit var ligesom Nana Stefanies føl, men allerede på Festivalens 1. dag forsøgte den at springe ud af boksen.  Dette mislykkedes, og ved faldet brækkede den lårbenet, og selv om vor kollega Niels Løvig Larsen opererede den, måtte den året efter aflives, da nogle muskelgrupper aldrig kom til at fungere.

Også hingsten Horsemosens Charlie Brown NFE 70 (Exmoor Staldens Pascal Paoli og Bardot) har været en god reklame for stutteriet, idet han bl.a. har været den mest benyttede New Forest hingst i Sverige i 2 år.

1985 var også året, hvor vi købte hingsteplagen Ll. Møllegård Nero hos Margit og Stanley Hansen i Ebeltoft. Vi skulle bruge noget nyt blod til vore hoppestammer og havde fået en liste fra stambogskontoret over alle føl født i 1984.

Her fravalgte vi selvsagt alle hoppeføllene og alle føl der afstamningsmæssigt lå for tæt på vore egne eller, hvor vi skønnede kvaliteten ikke var høj nok. Tilbage var der 3-4 brugbare hingsteføl heriblandt Nero og Springtime af Ulrichsdal. I første omgang ville Stanley Hansen ikke sælge, men i foråret 85 kunne vi købe Nero og det køb kom vi ikke til at fortryde.

I 1986 var Horsemosens Nana NF 1200 blevet 3 år og placerede sig som nummer 2 ved årets kåring og tildelt sølvmedalje. Hun har også til fulde indfriet vore forventninger, idet hun er mor til 2 kårede hingste, 1 A-pony i dressur, tillige kåret i 1. klasse med bronze og Årets hoppe nr. 2 1998. Nana har også adskillige fløjpladser på diverse udstillinger.

I 1987 skulle vor hingst Nero NFH 72 til kåring og han placerede sig på fløjen i 3-års holdet, så vor investering fra 85 var tilsyneladende givet godt ud. I 1988 aflagde han materialprøve på Christiansminde i Skanderborg ligeledes med et flot resultat. Træningen blev ledet af berider Birgit Kristensen, Ålborg og det har senere ført til et frugtbart samarbejde.

At Nero var et særdeles fornuftigt indkøb viste sig op i 90’erne, idet der blandt de første 12 registrerede efter ham blev 4 avlsgodkendte hingste og 3 hopper kåret i 1. klasse. Afkomsfremstillingen i 1991 blev da også belønnet med 1. klasse 1. grad 23 points, hvilket var første gang siden 1968 for en obligatorisk afkomssamling. Nero har således sat et markant præg på de sidste 10 års New Forest avl både med egne resultater og ikke mindst gennem hans sønner Horsemosens Havana (Norge), Horsemosens Navarone NFH 92 og Horsemosens Zig Zag NFH 90 (Danmark & Norge).

Ligeledes  blev Nerodøtrene Horsemosens Nelly NF 1420 i 1992 (Axels pony) og Horsemosens May Queen NF 1650 i 1997 kåret i 1. klasse og tilkendt sølvmedalje og 4 New Forest ponyer er B-ponyer og Nero har mere end 700 points til elitestatus, hvortil der kræves 500 points.

1992 var året, hvor vi markerede stutteriets 25 års jubilæum på dyrskuet i Aulum. Ikke mindre end 36 ponyer i stutteriets eje eller solgt fra Horsemosen blev præsenteret. Disse 36 ponyer repræsenterede et spand på 5 generationer ført op af Staplecross Spitfire.

Dagen var en stor oplevelse, der gav omtale langt uden for egne rækker. Her stillede også Trine afkom og opnåede 1. klasse 1. grad 23 points. Samme resultat havde tidligere Bardot og Stefanie opnået for deres afkomssamlinger.

Desværre måtte vi allerede i 1986 tage afsked med stammoderen Bardot, der nåede at få 16 stykker afkom.

I 90’erne har vi ”eksperimenteret” med udenlandske hingste.

Først havde vi Nana og Tifanie (helsøstre) sendt til den tyskkårede hingst Mambo Moscan, der også er far til Malibu II. Resultatet blev et hoppeføl på Tifanie. Tango blev siden kåret i 1. klasse. Senere sendte vi Sally, Nana og Tifanie til Marlino NFH 94, der var kåret i både Danmark og Tyskland. Resultatet blev 2 hoppeføl, hvor Nanas Horsemosens Manna NF 1722 blev kåringspladsens bedste i Ålborg og landets bedste nr. 2 1998.

Med købet af Bardot og Staplecross Spitfire, der nåede at blive 30½ år gammel, kan stutteri Horsemosen se tilbage på en lang række af store oplevelser og mange ponykontakter til ind- og udland. Heldigvis klarer de ponyer, vi har solgt til udlandet sig også godt i konkurrencerne og det er en stor tilfredsstillelse, at det ikke kun er på den hjemlige arena, der opnås gode resultater.

I 1998 fik Nanna en shetlandspony Quartz of Grutness S 1340 i konfirmationsgave og vi har derfor stiftet bekendtskab med endnu en charmerende ponyrace, selv om det næppe medfører noget avlsskifte for Horsemosen.

Her i  2007 40 års jubilæumsåret  med New Forest ponyer er både Bardot og Horsemosens Stefanie udnævnt til elitehopper og da Stefanies datter Nana allerede blev det for et par siden, har vi nu elitehopper i 3 generationer!  

40 Års jubilæet blev igen fejret i forbindelse med Aulum Dyrskue, hvor vi havde indbudt efterkommere af Bardot, Spitfire, Trine og Nero til at deltage. Mange havde taget mod tilbudet bl.a. også ponyer fra Else Hasvold i Norge. Desuden havde vi inviteret Dionis Macnair (Beacon Stud) og Anne McGrath (Vernon Stud) til at dømme og Martin Bloch til at speake og vi havde en fantastisk weekend. Fredag aften fik vi grillet en gris og lammekøller af egen avl.

Hermed siger Stutteri Horsemosen tak til

Spitfire og Bardot,

der mere end nogen andre har præget vores tilværelse.

 Også tak til alle jer,

der gennem årene gæstfrit har taget mod vore ponyer

og os selv !

 

Jytte & Ole

 

 

P.S.

 

OLE  BLEV  PÅ 

 

NEW  FOREST  FORENINGENS  GENERALFORSAMLING

 

8. JANUAR 2005 

 

UDNÆVNT  TIL  ÆRESMEDLEM.

 

”EN  STOR  ÆRE, SOM  JEG ER  MEGET GLAD FOR.

  ÆREN  VIL  JEG  DELE  MED  JYTTE, 

 SOM  HAR  EN  STOR  ANDEL  I  MANGE AF  DE  AKTIVITETER, 

 SOM  HAR  PRÆGET  VORES  HVERDAG  I  NEW  FOREST  SAMMENHÆNG.

TUSIND  TAK”  

 

HORSEMOSEN 1967 - 2007

Som det fremgår af Horsemosens historie købte New Forest føllet Bardot i 1967 af Jørgen Mørk Andersen i Klim. Det er derfor i år 40 siden Stutteri Horsemosen blev grundlagt og det har vi valgt at fejre med en speciel jubilæumsudstilling på Dyrskuet i Aulum 10. og 11. august.

Se mere om udstillingen ved at klikke på Ikonet